Stenbuk 3D
Pindsvin

Hvad er det?

Det er bueskydning som foregår i naturen. Man skyder fra ukendte afstande mod naturtro dyr af et eller andet skummateriale.

I løbet af de sidste 10 år er 3D bueskydning blevet en meget populær konkurrenceform inden for bueskydning.

Selve skydningen foregår i naturen. Man skyder mod naturtro dyr.

Der skydes i mange forskellige klasser alt efter buetype, alder og køn. De længste afstande er for voksne skytter som skyder compound (og recurve)  45 meter. For langbuer, barbuer og instinktiv skytter er den længste afstand på 30 meter. Børn skyder dog på kortere afstande.

Der skydes med almindelige konkurrencepile og ikke med jagtpile med broadhead, da disse ødelægger dyrene.

De fleste danske 3D skytter er medlem af  Bueskydning Danmark. Bueskydning Danmark er medlem af World Archery.  Man har i Bueskydning Danmark en træningsbane i Nr. Snede og en i Kongskilde som man kan benytte som medlem af Bueskydning Danmark

Ud over Bueskydning Danmark findes der Foreningen af Danske Buejægere som også dyrker 3D skydning som en del foreningslivet. Man har bl.a. en bane i Vejen, som man mod betaling kan få lov til at benytte.

3D bueskydning er meget udbredt i USA hvor der findes flere store organisationer som afholder 3D skydning.  IBO (International Bowhunting Organization) og ASA (American Shooters Association) og NFAA (The National Field Archery Association) Organisationerne har forskellige regler og pointsystemer. Der skydes i flere klasser lige fra jæger til professionelle klasser.

Skulle du have lyst til at skyde 3D bueskydning kan du her finde de danske bueskytteklubber/foreninger som er medlem af Bueskydning Danmark.

Hvis du vil vide lidt mere om 3D stævner har Thorvald Pedersen fra Viking Bueskyttelaug og Jes Lysgaard fra Køge Bueskytelaug lavet en udmærket folder som du kan se her

We use cookies to ensure that we give you the best experience on our website.
Ok