Navn:
Brian Müller

Alder:
47 år

Buetype:
Barbue – Win&win Wiawis aft-x med Border Cvr-2 H 36# ben

Pile:
Skylon Brixxon 4,2 mm

Klub:
Bueklubben CIF

Hvorlænge har du skudt med bue:
Jeg har skudt siden 2018..

Har du skudt med andre buetyper end din nuværende: 
Jeg startede med en langbue, Men gik hurtig over til recurve traditionelbue.  Jeg valgte i efteråret 2023 at skifte over til barbue, da jeg mistede gnisten til traditionel.

Hvad er dit bedste resultat:
2019 Bronze ved DM i 3D bueskydning

Har du en/flere sponsorer og hvis ja hvem? 
Jeg har ingen sponsor

Hvorfor skyder du med bue, f.eks i stedet for at spille fodbold, spille dart eller gå til gymnastik:
For mig er bueskydning bare mere fedt, end andre sportsgrene.  Jeg prøvede bueskydning første gang i Italien 2007, men det blev ikke til mere end det. Under en ferie i Kroatien 2018 prøvede familien og jeg at skyde med bue. Der blev jeg helt solgt og meldte os ind i Palnatoke i Kolding.. En skytte derfra introducerede mig til 3D og tog mig med til stævner. Det var nogle fantastiske oplevelser. Gå i naturen, skyde efter mål, på forskellige afstande, møde andre med samme interesse.

Hvad er din forventning til turen til VM i 3D i Østrig?
Det er at få en vild oplevelse. Det bliver mit første store stævne også det første uden for landets grænser. At være en del af dansk hold. Så det kan kun blive en lærerig tur. Forventninger til resultaterne, der har jeg ingen. Jeg vil gøre mit bedste.

Hvordan forbereder du dig fysisk og mentalt?
Jeg træner pt. 2 gange om ugen, men vil op på mere. Men pga arbejde og sted er det ikke altid helt nemt.

Har du et godt råd til andre skytter, som ikke har været til stævne endnu
Mit råd, er at tage med andre skytter fra ens klub. Man vil helt klar lære meget og ikke mindst få mange gode oplevelser.

Er der noget du har på hjertet i forbindelse med bueskydning som du vil dele med andre
Mange har sikkert den opfattelse af, at bueskydning er kedeligt. Men det er det langtfra. Her kan alle være med.

Så kom afsted..

.