Navn:
Christian Velasquez
Alder:
58 år
Buetype:
Langbue og traditionel
Pile:
Jeg må kun skyde med træpile i min klasse til VM i Østrig
Klub:
TB3D
Hvorlænge har du skudt med bue:
Jeg har skudt i 6 år.
Har du skudt med andre buetyper end din nuværende:
Jeg har kun skudt med langbue eller traditionelle buer
Hvad er dit bedste resultat:
2 x Guld DM i 3D + Felt 2023 (langbue)
2 x Sølv til European Master Game 2023 i Finland (Felt + skive)(Trad.+Lang.)
1 x Guld til Svensk Mesterskab i 3D 2021 (Trad.)
6 x Guld til Skånsk Mesterskab (’20 -’24)(inde- +udendørs)(skive + 3D)(Lang.+Trad.)
Har du en/flere sponsorer og hvis ja hvem?
Nope
Hvorfor skyder du med bue, f.eks i stedet for at spille fodbold, spille dart eller gå til gymnastik:
Først og fremmest fordi det er sjovt at sætte en pil på en bue og så bare fyre den auf. Længere er den ikke. Det bedste er, at det er lige så sjovt at gøre det igen – og igen – og nok en gang.
Det er som en bundløs pose M&M’s. Når man har spist en er der intet der hindrer dig i at tage en til. Det er bare at flå pilen ud af målet og sætte den på buen igen. Det er lige sjovt hver gang.
Hvad er din forventning til turen til VM i 3D i Østrig?
Sjov og spas med venner, mindst 3 dages 3D på nogle vilde baner, gensyn med bekendte fra forrig års EM i Rumænien – og så vil jeg gerne rette op på mit bueskytte-rygte som led en uværdig skæbne sidste år. Jeg skal ikke lave samme fejl som sidst.
Hvordan forbereder du dig fysisk og mentalt?
Jeg skal først og fremmest skyde lidt mere med den bue jeg skal konkurrere med dernede. Jeg har den uvane at jeg sjældendt skyder med samme bue mere end en måned ad gangen. Det er ikke noget der fremmer præstationen – men det er sjovere.
Har du et godt råd til andre skytter, som ikke har været til stævne endnu
Ja – tag hvert stævne som en træning i at være til stævne. Lad de andre slås’ om point. Planlæg hvad du vil træne på inden du tager til stævnet og fokuser på det.
Har du noget på hjerte i forbindelse med bueskydning som du vil dele med andre?
Skyd en pil inden du går i seng. Man sover meget bedre og man har noget sjovt at tænke på, inden man dasker af.
.