Navn:
Marianne Malmquist Obling

Alder:
61 år

Buetype:
Langbue – Primært min Timberpoint Odyssey

Pile:
Træpile fra Falco Archery 

Klub:
Trelde Næs Bueskydning

Hvorlænge har du skudt med bue:
Siden juni 2019

 Har du skudt med andre buetyper end din nuværende: 
En lille smule med en recurvebue for år tilbage, det sagde mig dog ikke rigtigt noget, så det var først, da jeg prøvede en langbue, at sporten fangede mig.

 Hvad er dit bedste resultat:
Nummer 11 ved 3D EM i Slovenien 2021, samt guld ved DM i 3D 2022 og 2023. 
De største sejre er for mig dog, når det fysiske og mentale går op i en højere enhed, og det behøver ikke være til en konkurrence. 

Har du en/flere sponsorer og hvis ja hvem? 
Falco Archery 

Hvorfor skyder du med bue, f.eks i stedet for at spille fodbold, spille dart eller gå til gymnastik:
Bueskydning har så mange aspekter, fysiske, tekniske og mentale, at man ‘møder sig selv’ og lærer en masse andet end bare at kunne ramme målet. Derudover betyder det sociale i sporten rigtigt meget for mig, og jeg har fået mange nye skønne venner og bekendte.

Jeg elsker 3D bueskydning, da det foregår ude i naturen, som jeg elsker at færdes i og fordi hvert mål udgør sin egen udfordring. Man får derfor mange fantastiske naturoplevelser undervejs, som man ikke får ved skiveskydning. At gå i patrulje med skiftende medskytter gør, at man lærer mange mennesker at kende, som man nok ikke vil møde på anden vis. Så vi taler jo om vores ‘buefamilie’, som er alle de skønne, søde, hjælpsomme og ikke sjældent lidt skøre mennesker der får en særlig plads i hjertet sammen med vores givende sport. 

Hvad er din forventning til turen til VM i 3D i Østrig?
Jeg forventer at vi får en super tur med fantastisk hold-ånd og spændende skydning i flotte omgivelser. 

Hvordan forbereder du dig fysisk og mentalt?
Skydning på forskellige mål, både barmåtte, skiver og dyr. Tilstræber at komme i fysisk god form – ved fx bakketræning, cykelture og styrketræning. Mentalt er jeg bevidst om at prøve at finde ro i hovedet, da det også giver ro i kroppen. Fokus på processen.

Har du et godt råd til andre skytter, som ikke har været til stævne endnu
Kom afsted, det er slet ikke farligt! Og man behøver ikke at være ‘god’ for at starte på stævner, for stævnerne er med til at gøre én bedre. 

Er der noget du har på hjertet i forbindelse med bueskydning som du vil dele med andre
Du skal ikke gå igang, hvis du ikke vil blive grebet af en sport, som griber positivt ind i din hverdag, giver dig nye indsigter og venner og bringer dig spændende steder hen…