Navn:
Martin Johansen
Alder:
52 år
Buetype:
Barbue – Gillo G1 håndsektion med Uukha ben
Pile:
Gold Tip Ultralight (6.2mm), Gaspro Eagle (6.2mm)
Eksperimenterer i øjeblikket lidt med nogle 4.2mm
Klub:
Himbula, West Vendsyssel Buelaug og Århus Bueskyttelaug
Hvorlænge har du skudt med bue:
Siden 2019
Har du skudt med andre buetyper end din nuværende:
Jeg startede med at skyde Traditionel Bue, men besluttede efter VM i 2022 at skifte til Barbue.
Jeg synes Barbue taler til min indre nørd, da der er virkelig mange ting man kan lege med at optimere på.
Hvad er dit bedste resultat:
3. Plads i Adult ved IFAA WBHC (Rovaniemi, Finland, 2023) (Barbue)
11. Plads ved World Archery VM (Terni, Italien, 2022) (Traditionel bue)
Har du en/flere sponsorer og hvis ja hvem?
Jeg er så heldig at min arbejdsgiver, Lykketronic A/S, har valgt at støtte mig
Hvorfor skyder du med bue, f.eks i stedet for at spille fodbold, spille dart eller gå til gymnastik:
Jeg gik som ung til fodbold og håndbold, men holdsport har nok aldrig for alvor tiltalt mig. Jeg har i mange år gået på jagt, og begyndte egentligt med at skyde bue for at ville tage buetegn til jagt.
Men da jeg blev introduceret for 3D bueskydning som konkurrencesport, og så var jeg solgt. 3D bueskydning er for mig mere eller mindre den perfekte sport. Jeg kan komme ud i naturen. jeg kan udfordre mig selv. Jeg kan koble af fra hverdagens stress. Jeg kan hygge mig med ligesindede til træning og til konkurrencer.
Hvad er din forventning til turen til VM i 3D i Østrig?
Først og fremmest en hyggelig tur sammen med en masse skønne mennesker fra min ‘bueskydningsfamilie’. Og så håber jeg at vi får lov til at gå på nogle fede baner i flot natur og hvor der er lavet nogle spændende og udfordrende mål som udnytter terrænet
Hvordan forbereder du dig fysisk og mentalt?
Jeg træner en del med buen og går i fitness center et par gange om ugen.
Mentaltræning er jeg ikke så god til at få gjort, men for mig handler om at have prøvet nogle gange at stå i en bestemt situation, så føles det ikke så farligt næste gang. Jeg træner i øjeblikket meget på at fokusere på min skud process/eksekvering og ikke så meget på pointene.
Har du et godt råd til andre skytter, som ikke har været til stævne endnu
Få meldt dig til et stævne og kom afsted. Fortæl dem du skal gå sammen med at det er dit første stævne, og de vil hjælpe dig alt det de kan.