Navn:
Michael Wölck
Alder:
56 år
Buetype:
Barbue. Bernardini Nilo med DK-Bowfactory ben
Pile:
Gaspro Eagle 6,2 mm
Klub:
Aarhus Bueskyttelaug, Favrskov Bueskytter og Himbula
Hvorlænge har du skudt med bue:
8 år
Har du skudt med andre buetyper end din nuværende:
Nej
Hvad er dit bedste resultat:
VM guld IFAA WBHC i Rovaniemi Finland 2023 i veteranklassen
Har du en/flere sponsorer og hvis ja hvem?
Gaspro, Ribos, 60X bowstrings
Hvorfor skyder du med bue, f.eks i stedet for at spille fodbold, spille dart eller gå til gymnastik:
For mig personligt er det at skyde med bue ren og skær mental hygiejne. Jeg nyder ganske enkelt at komme ud og blæse hovedet fuldstændig fri for alt der kan ligge og give stress.
Det at bueskydning er en individuel sport hvor fordybelsesniveauet/Nørdeniveauet er din helt egen synes jeg er fedt. Man er ikke ansvarlig for at være en del af et hold der skal fungere som en enhed, du er på din helt egen rejse mod et mål som du selv formulerer.
Samtidig er det at skyde/deltage i konkurrencer og møde andre mennesker der er lige så passionerede som en selv fuldstændig ligesom at have en udvidet familie, det er guld værd.
Hvad er din forventning til turen til VM i 3D i Østrig?
Forventningen er at det bliver en helt vild god tur sammen med mennesker jeg deler interesse med. Resultatmæssigt har jeg ikke andre forventninger end at jeg skyder op mod mit optimale niveau, så må jeg se hvordan det bliver sammenlignet med de andre deltagere.
Hvordan forbereder du dig fysisk og mentalt?
Jeg bruger mine ture på 3D banen til at optimere min afstandsbedømmelse idet det er det vigtigste at blive bedre til.
Har du et godt råd til andre skytter, som ikke har været til stævne endnu
Bare kom afsted og oplev hvor dejligt det er at kunne dele din passion med andre mennesker.
Er der noget du har på hjertet i forbindelse med bueskydning som du vil dele med andre
Bueskydning og især 3D er efter min mening det helt perfekte blend af sport og naturoplevelse der kan opleves, det kan kun gå for langsomt at komme afsted